Indlæser
Systematisk Begrebsindlæring maj 2022 - ONLINE DELTAGELSE
Dato og tid
Tirsdag d. 10. maj 2022 kl. 09:30 til torsdag d. 12. maj 2022 kl. 16:00
Tilmeldingsfrist
Onsdag d. 6. april 2022 kl. 19:00
Sted
Webinar - hjemme hos dig selv,
Knarrebjergvej 9,
5762 Vester Skerninge
Webinar - hjemme hos dig selv
Knarrebjergvej 9
5762 Vester Skerninge
Systematisk Begrebsindlæring maj 2022 - ONLINE DELTAGELSE
Arrangementsbeskrivelse
KURSUS I SYSTEMATISK BEGREBSUNDERVISNING
-Systematisk udvikling af børn og unges begrebsapparat som fundament for kognitiv udvikling og læring
Illustrationer gengivet med
tilladelse fra Hansen & Morgan (2019)
Originale materialer kan findes på
Vores sprog og begreber spiller en væsentlig rolle for vores kognitive processer – opmærksomhed, tænkning, læring og kommunikation. Det er derfor afgørende understøtte børns udvikling af et godt begrebsapparat og begrebssystemer som understøttende redskab for deres kognitive processer. Vi er stolte over at kunne tilbyde dette kursus i Systematisk Begrebs-Undervisning. Kurset formidler metoder og materialer til systematisk at undervise og træne børn ud fra denne metakognitive tilgang. Kurset bygger blandt andet på Magne Nyborgs grundlæggende arbejde og forskning i begrebsundervisning, og det omfattende, praktiske og gennemarbejdede materiale, Systematic Concept Teaching (SCT), som Andreas Hansen og Kelly Morgan har videreudviklet til at arbejde med børn fra børnehaveklasse-alderen og opefter. Kurset afholdes for anden gang den 10.-12. maj 2022. Gennemgående kursusleder og underviser under hele kurset er Jens Wilbrandt, som har omfattende erfaring med pædagogiske og kognitive interventions-, trænings- og udviklingsprogrammer. Hans undervisning suppleres af online bidrag af Andreas Hansen og Kelly Morgan som er ophavsmænd bag SCT-materialet og begge er erfarne praktikere og formidlere af SCT. Kurset omfatter fuld adgang til bogen " Intelligent and Effective Learning Based on the Model for Systematic Concept Teaching" og det omfattende digitalt tilgængelige undervisningsmateriale.
Introduktion og baggrund
Vi har gennem mange år vidst at begrebsmæssig viden og forståelse er afgørende for kognitiv udvikling og læring - ikke kun i forhold til kommunikative færdigheder, men i lige så høj grad som redskab til systematisk og fokuseret at indsamle oplysninger om verden, sammenligne og organisere det vi opfatter, og som et fundament for logisk tænkning og læring. På trods af denne viden har vi manglet systematiske, effektive og velunderbyggede metoder til udvikling, træning og undervisning af begrebssystemer og begrebsapparat, som er praktisk anvendelige for lærere, forældre og andre fagfolk. Med udgangspunkt i Magne Nyborgs arbejde introducerer det nyudviklede SCT-undervisningsmateriale en sådan vej til undervisning af de basale begrebssystemer, som alle børn skal tilegne sig. Tilgangen er baseret på en velunderbygget didaktisk tilgang og understøtter dybdelæring.
Kursusindhold
Deltagerne vil i løbet af kurset få præsenteret for:
- Et overblik over betydningen af begrebssystemer for læring, perception, problemløsning og abstrakt forståelse og tænkning
- En gennemgang af de mest centrale begrebssystemer som børn skal tilegne sig
- Den konkrete metode til systematisk indlæring af grundlæggende begrebssystemer
- Den underliggende teoretiske læringsforståelse som Magne Nyborg har udviklet
- Analytisk kodning (en central kognitiv proces for tænkning og abstraktion) og inspiration til en række forskellige analytiske kodnings-aktiviteter
- Konkret træning og afprøvning af færdigheder i brugen af tilgang og -materiale
- Begrebssystemer som grundlag for kompleks strukturering af kommunikation og kompleks problemløsning
- Anvendelse af Analytisk Kodning i SCTM-lektioner
Kursusmaterialer
Inkluderet i kursuspakken vil være en bogmaterialet af Hansen & Morgan's (2019): "Intelligent and Effective Learning Based on the Model for Systematic Concept Teaching" og det omfattende digitale materiale til undervisning, assessment og brug af SCT. Der vil løbende gennem kurset blive henvist til bog og materialer. En introduktion til materialer og købsmuligheder kan findes på www.sctresource.com.
PRAKTISK INFORMATION
Kurset afholdes fysisk i Odense og som online deltager får man videoadgang til kurset i realtid. Det anbefales som udgangspunkt at man tilmelder sig kurset med fysisk deltagelse (via dette link: https://neuroguide.nemtilmeld.dk/30/), da kurset tilrettelægges med primært fokus på de fysisk tilstedeværende deltagere. Der kan derfor heller ikke som online-deltager forventes fuldt udbytte af øvelser, gruppediskussioner og lignende.
Online-deltagere får fuld digital adgang til det omfattende digitale træningsmateriale og øvrige artikler og skriftlige materialer som deltagerne vil få adgang til forud for kurset.
Teknisk platform og forudsætninger for online deltagelse
Online deltagelse sker via platformen Zoom Meeting. Det er en forudsætning for udbytte at man velfungerende webkamera og mikrofonløsning og deltager via computer. Hvis du er i tvivl om din hardware er kompatibel med og opsat til Zoom Meeting, kan du afprøve det her: https://zoom.us/test
Derudover kræver det en god og stabil internetforbindelse. Som tommefingerregel kræves minimum 4-5 Mb i upload- og 6-8 Mb download-hastighed for at have en god stabil forbindelse. Check evt. din internethastighed her: www.speedtest.net
Kursusarrangør kan ikke gøres ansvarlig for manglende udbytte pga. tekniske problemer.
Datoer
Kurset afholdes 10.-12. maj 2022. Første dag er undervisning fra kl. 9.30-16.30 og de øvrige dage fra 9-16. Der er morgenmad fra ½ time før kursets start. Detaljeret kursusprogram vil blive tilsendt i god tid inden kurset.
Kursussprog
Kursets hovedsprog er dansk, dog vil indlæg fra Andreas Hansen og Kelly Morgan foregå på engelsk.
Pris
Kursusprisen for online deltagelse er 6000 kr. (ekskl. 25 % moms). Kursusprisen inkluderer:
- Online adgang til undervisning i realtid
- Bogen "Intelligent and Effective Learning Based on the Model for Systematic Concept Teaching"
- Adgang til omfattende online digitalt undervisningsmateriale
Kursusprisen inkluderer ikke indkvartering.
Deltagerforudsætninger
Kurset henvender sig primært til lærere, pædagogiske konsulenter, psykologer, logopæder og tale- og sprogterapeuter og andre fagfolk, der arbejder med at støtte børns og unges kognitive og kommunikative viden og færdigheder. Forældre med forudgående viden om undervisning og kognitiv træning er velkomne til at tilmelde sig kurset.
Kursusarrangør og undervisere
Gennemgående underviser på hele kurset
Kursets gennemgående underviser er psykolog Jens Wilbrandt. Jens Wilbrandt har mangeårig erfaring indenfor det specialpædagogiske område. Han er eksponent for en udviklingsorienteret pædagogisk-psykologisk tilgang og har mangeårig erfaring som formidler, foredrags- og kursusunderviser indenfor det neuropsykologiske, neuropædagogiske og pædagogisk-psykologisk område. Udover varetagelse af en lang række kompetenceudviklings-opgaver i forhold til fagfolk, så arbejder han med dynamisk assessment og kognitiv træning i forhold til børn og unge med omfattende indlærings- og udviklingsproblematikker, både i forhold til uddannelses-, bo- og hjemmetræningsområdet.
Medundervisere
Andreas Hansen er ophavsmand til SCT og bidrager med indlæg i løbet af kurset. Han har en ph.d.-grad, hvor han har fokuseret på emner i relation til Systematic Concept Teaching og har samarbejdet med Magne Nyborg og hans kone Ragnhild Hope Nyborg. Aktuelt arbejder han som privat konsulent og er ofte engageret af Det Arktiske Universitet i Norge, Campus Harstad, til at varetage kurser på kandidatniveau i specialundervisning, herunder kurser i systematisk konceptbegrebs-undervisning. Han har omfattende erfaring med en række forskellige projekter om SCT for børn med og uden indlæringsproblemer.
Kelly Morgan er ligeledes medforfatter til SCT og vil bidrage på dele af kurset med særlig fokus på analytisk kodning og brugen af systematisk begrebsundervisning som audiologopæd. Kelly har arbejdet som audiologpæd i mange år i forskellige uddannelsesmiljøer i det offentlige skolesystem i Los Angeles og Seattle i USA. Han har bred erfaring med implementering af SCT-modellen for børn med moderate til svære indlæringsproblemer. Sammen med Andreas Hansen var han medforfatter til Hansen og Morgans (2019) nyudgivne bog og læringsmateriale om SCT's tilgang.
Se mere på: www.sctressource.com, www.neuroguide.dk og www.mle.dk