Hop til hovedindholdet

Neuroguide logo

FundaMental™ - Taktilt træningskursus


Dato og tid

Mandag d. 11. november 2019 kl. 09:00 til onsdag d. 13. november 2019 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 5. november 2019 kl. 15:00

Sted

Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C. Mødecenter Odense
Buchwaldsgade 48
5000 Odense C.

FundaMental™ - Taktilt træningskursus


Arrangementsbeskrivelse

Det er med stor glæde at vi kan præsentere endnu en gentagelse af dette kursus i taktilt baseret træning af yngre børn, og det tilhørende materialesæt.

Se video på Vimeo

  
Børn i dag er ofte præget af en ekstrem hurtig og simultan informationsindsamling – bl.a. i kraft af den store digitale og visuelle påvirkning fra de tidlige år. Denne udvikling sker hos mange børn på bekostning af færdigheder i forhold til mere langsom, grundig og sekventiel (”en-ting-ad-gangen”) informationsindsamling. Det er ofte en barrierer for fremadrettet læring og kognitiv udvikling.

Taktilt baseret kognitiv træning trækker på inspiration fra medieret læring og forståelsen af mikrokognitive funktioner og funktionsudfordringer. Metoden bygger på viden om almindelige kognitive funktionsudfordringer som koncentrationsproblemer, impulsivitet, hyperaktivitet og grundlæggende perceptions-/sansemæssige udfordringer og viser veje til hvordan man træningsmæssigt kan arbejde med disse.

Taktilt baseret kognitiv træning ud fra denne metode adskiller sig væsentligt fra almindelig sansemæssig stimulation, idet der arbejdes aktivt og målrettet med at understøtte en aktiv og grundig informationsindsamling og integrere dette med barnets tænkning. Metoden er velegnet til at:

  • Optimere samspillet mellem top-down (fra sansning til mental viden) og bottom-up processer (hvor viden bruges til at guide og strukturere informationsindsamling)
  • Styrke den sekventielle informationsindsamling og informationsbearbejdning
  • Styrke grundighed og omhyggelighed i tænkning og perception informationsindsamling
  • Udvikle sprog og begreber, så de kan arbejde konstruktivt sammen med tænkning
  • Styrke etableringen af indre mentale repræsentationer af viden og dermed hukommelse og problemløsning
Som fagperson er en supplerende styrke ved metoden, at det bliver lettere at iagttage barnets kognitive processer, identificere hvor barnet har udfordringer, og hvordan det kan støttes i sin udvikling. Kurset er også åben for forældre som ønsker at benytte metoden i forhold til deres eget barn.

Man kan ikke forvente at kurset giver solid træning i at arbejde medierende og forudgående kendskab eller efterfølgende træning i medieret læring er en fordel. Men den taktile arbejdsmåde tydeliggør hvad det indebærer at arbejde medierende og kan derfor godt fungere som introduktion til denne tilgang.

Kursets materialer, indhold og progression er målrettet børn i førskole-alderen, indskolingen eller børn/unge med kognitive udviklingsproblemer på tilsvarende niveau. Metoden forudsætter at børn kan arbejde med taktil undersøgelse med begge hænder.

Se den fulde kursusbeskrivelse på
www.fundamental-learning.dk

Nb. Hvis du primært påtænker at benytte metoden i forhold til træning af dit eget barn, men er i tvivl om dit barn kan drage nytte af metoden, så kontakt os ligeledes inden tilmelding.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >