Hop til hovedindholdet

Neuroguide logo

Metakognitivt kursus i CEA (Cognitive Enrichment Advantage)


Dato og tid

Tirsdag d. 3. november 2020 kl. 09:30 til fredag d. 6. november 2020 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 7. september 2020 kl. 20:00

Sted

Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C. Mødecenter Odense
Buchwaldsgade 48
5000 Odense C.

Metakognitivt kursus i CEA (Cognitive Enrichment Advantage)


Arrangementsbeskrivelse

Kursus i CEA-tilgangen og -metoden

En tilgang i undervisning og kognitiv træning som styrker metakognition og eksekutive funktioner

Se video på Vimeo

BaggrundCEA materials

Vi er stolte over at kunne tilbyde et kursus i CEA-tilgang og -metode (Cognitive Enrichment Advantage) i Danmark med ph.d. Katherine Greenberg, som har udviklet både CEA-metoden og det kognitive udviklingsspil ProblemUp. Katherine har arbejdet sammen med og hentet stor inspiration fra Reuven Feuerstein, og både CEA og ProplemUp bygger på den medierede læringsforståelse. Til forskel fra flere andre medierede læringsprogrammer, så er CEA direkte integrerbart i den almindelige skoleundervisning, og tilbyder et fælles metakognitivt sprog og forståelse for børn og voksne som arbejder med metoden. Dette styrker både børns kognitive udvikling i skoleundervisning og i mere målrettet kognitiv træning.

Målgruppe

Cognitive Enrichment Advantage er udviklet med fokus på skole-konteksten men er relevant for alle som ønsker at styrke og udvikle børn og unges kognitive og metakognitive færdigheder og forståelse.

Kursusudbytte og læring

CEA styrker lærere, forældre og fagpersoners forståelse og færdigheder i at bruge principperne i medieret læring. Det formidler en tilgang som kan integreres og tilpasses i øvrige aktiviteter med børn og unge i undervisning og træning, og som er brugbar for børn/unge i deres daglige liv uafhængigt af alders- og funktionsniveau. Gennem deltagelse i kurset vil deltagerne blive i stand til:

  • Styrke bevidstheden om hvordan de forskningsbaserede medierede læringsmetoder kan inspirere og udvikle ens måde at agere som lærer.
  • Udvikle et fælles sprog og begrebsapparat vedrørende børnenes/de unges læringsfærdigheder og strategier, både i forhold til kognitive, følelsesmæssige og motivationsmæssige faktorer.
  • Blive i stand til at styrke børn og unges udvikling af egne individuelle læringsstrategier, som de kan bruge i en lang række forskellige lærings- og livssituationer. En af metoderne som deltagerne vil stifte bekendtskab med er det kognitive udviklingsspil ProblemUp!
  • Identificere måder og veje til styrket samarbejde mellem skoler og familier, som kan støtte læring for børn med særlige behov.
  • Udvide forståelsen af hvordan børne- og klassemiljøet kan optimeres som et relations- og fællesskabsbåret læringsmiljø med en atmosfære præget af grundprincipperne i medieret læring.

Grundlaget for CEA´s metakognitive program

CEA trækker på en række forskellige faglige tilgange. Det baserer sig på en praktisk pædagogisk forståelse af hvad det vil sige at møde børn indenfor den nærmeste udviklingszone; ● hvad det konkret vil sige at arbejde ud fra Feuersteins parametre og principper for medieret læring: intentionalitet, gensidigihed, mening and transcendens; ● hvordan man kan bruge metoder der gør elevernes læringsbarriere til trædesten og springbræt for kognitiv udvikling; ● hvordan man kan positionere sig selv som en facilitator med bevidsthed på betydningen af kognitiv informationsindsamling og perceptions betydning for læring; og ● hvordan man kan udtrykke og udvikle en forholdemåde som forstår og respekterer et fænomenologisk perspektiv på undervisning og læring, hvor eleven skal støttes i at finde egne veje og strategier.

Praktisk information
Datoer
3.-6. november 2020

Detaljeret program vil blive sent til deltagerne forud for kurset sammen med forslag til før-kursus læsning.

Kursusstedmap of denmark

Kurset afholdes centralt i København med lettilgængelig offentlig transport fra både Hovedbanegård og lufthavn på et professionelt kursussted: Danhostel København Amager, Vejlands Allé 200, 2300 København S (https://goo.gl/maps/XsM8pLv5MznpAgCL9)

Kursusform

Kurset afholdes som eksternat. Kurset forløber som en vekslen mellem oplæg, brug af øvelser og spil som redskab til at tilegne sig et fælles kognitivt begrebsapparat, grupperefleksion og redskabsudvikling og individuel mulighed for at planlægge hvordan CEA-strategier konkret kan integreres i ens praksis.

Kursusmaterialer

Alle deltagere vil i forbindelse med kurset få ngoel introducerende artikler samt det fulde bogmateriale tilknyttet Cognitive Enhancement Advantage (inklusive "Teacher Handbook", "Minilessons" og "Family-School Partnership Handbook").

Kursussprog

Kurset er et internationalt kursus og undervisning vil foregå på let forståelige engelsk med mulighed for løbende forståelsesstøtte. Gruppearbejde vil blive organiseret så gruppediskussioner for dansk-sprogede deltagere kan foregå på dansk

Pris

Kursusprisen er 9500 kr. (for deltagere fra offentlige institutioner tillægges 25 % moms), og indbefatter:

  • Undervisning og undervisningsmaterialer
  • Morgenmad, frokost, the og kaffe i løbet af dagen
  • Det fulde bogmateriale tilknyttet Cognitive Enhancement Advantage (inklusive "Teacher Handbook", "Minilessons" og "Family-School Partnership Handbook").

Tilmelding og yderligere informationer
Tilmelding kan se online via dette link: https://neuroguide.nemtilmeld.dk Eller du kan skrive og tilmelde dig pr. mail til kursusarrangør: Neuroguide.dk v/psykolog Jens Wilbrandt, mail: kursus@neuroguide.dk.

Du er også velkommen til at ringe på tlf. 22 32 44 01 hvis der er behov for at spørge ind eller drøfte noget.

Angiv i din tilmelding EAN-nr. hvis du ønsker elektronisk fakturering (offentlige betalere). Herefter fremsendes faktura til betaling. Bemærk: Du er først sikret en plads på kurset efter betaling og modtaget bekræftelse på optagelse på kurset. Der tages forbehold for aflysning af kurset ved få deltagere, sygdom mm.

Kathy3Underviser

Gennemgående underviser og ansvarlig for det faglige indhold er Ph.D. Katherine Greenberg, som har mangeårig erfaring som international underviser indenfor medieret læring og dynamisk assessment. Hun er udvikler og forfatter til tilgangen Cognitive Enrichment Enhancement og studerede i en lang periode på Feuerstein-instittet i Jerusalem under Reuven Feuerstein. Hun har arbejdet sammen med og rådgivet i en lang række sammenhænge i USA., Canada, Europa og Sydamerika. Kathy er professor emeritus ved Department of Educational Psychology and Counseling, The University of Tennessee, Knoxville. Hendes seneste arbejder og publikationer centrerer sig omkring udviklingen af spil der integrerer den medierede læringsforståelse i et kort-baseret spil format, som bl.a. er beskrevet i Greenberg, K.H., Staples, C. & Marone, V. (2019). Mediated learning at play: Developing creative and strategic thinking through a card game. In Tan Oon-Seng, Chua Bee Leng, & Isabella Wong Yuen (Eds.) Advances in Mediated Learning Experience for 21st century education: Competencies, Contexts and Culture.

Kursusleder og -arrangør

JensKurset afholdes og ledes af Neuroguide.dk v/psykolog Jens Wilbrandt. Jens Wilbrandt har mangeårig erfaring indenfor det specialpædagogiske område og er certificeret i både LPAD, DAYC, IE samt CAP. Han er eksponent for en udviklingsorienteret pædagogisk-psykologisk tilgang og har mangeårig erfaring som formidler, foredrags- og kursusunderviser indenfor det neuropsykologiske, neuropædagogiske og pædagogisk-psykologisk område. Udover varetagelse af en lang række kompetenceudviklings-opgaver i forhold til fagfolk, så arbejder han med dynamisk assessment, kognitiv træning og rådgivning i forhold til børn og unge med omfattende indlærings- og udviklingsproblematikker, både i forhold til skole-, bo- og hjemmetræningsområdet.

Se mere på: www.neuroguide.dk


 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >